Undervisning på Samsø Efterskole

På Samsø Efterskole går vi op i undervisningskvalitet. Med niveaudelt undervisning på syv hold er du sikret faglige udfordringer, der matcher dine evner i alle boglige fag. Eleverne går til folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse. Det giver dig bedre karakterer og et bedre udgangspunkt for din fremtidige uddannelse – og for dit liv!

Udover de obligatoriske fag, som du kan læse mere om i menuen til venstre, tilbyder vi et stort og bredt udvalg af spændende valgfag. De mange valgfag på efterskolen er opdelt i tre spændende kategorier; Til lands, til vands og i luften.

"Lærerne er anderledes og vi er meget tætte med dem. Nærmest som venner, man kan tale dybt og længe med, og en gang imellem som en slags reserveforældre. Det er helt anderledes, end det man kender fra folkeskolen, hvor man typisk ikke er så tæt med sine lærere." (elevcitat)