1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24

Valgfag – Falkejagt

Drømmer du om at håndtere en rovfugl?

Samsø er i sig selv en helt unik ø – og hvis du vælger valgfaget falkejagt på Samsø Efterskole, kan du se frem til endnu flere helt særlige oplevelser.

Lær at flyve med rovfugle på efterskole

Har du altid drømt om at prøve falkonerens imponerende arbejde med falke og andre rovfugle? Så skal du vælge Falkejagt på efterskolen. I valgfaget Falkejagt kommer du ikke bare til at stå en enkelt gang med en stor rovfugl på armen. Du kommer til det mange gange – og du lærer at flyve dem, du lærer, hvordan du skal håndtere rovfugle – og du lærer naturligvis også om sikkerheden i omgangen med fugle som ørne, høge, ugler og falke. Du lærer også, hvordan du bruger en lokker, og hvordan du med falken på den ene hånd får sat hætte på med den anden.

Falkejagt er en 4000 år gammel tradition, som du kan lære om på Samsø Efterskole.

Samarbejde med dine kammerater

Arbejdet med falkene og de andre rovfugle er en unik og anderledes måde at lære dine kammerater at kende på. I får et helt unikt sammenhold omkring falkejagten og oplevelser, I kommer til at snakke om i mange år efterfølgende.

Du kommer ikke til at stå med ansvaret for rovfuglene alene. Falkejagt på efterskole handler nemlig rigtig meget om samarbejde med dine kammerater.

I hjælper hinanden med at gøre foderet klar, ligesom I hjælper hinanden med pasning og pleje af fuglene, når I skal gøre fuglene klar til flyvning. Der venter jer helt fantastiske oplevelser med fuglene. Glæd dig til at mærke adrenalinen pumpe, når samarbejdet med din fugl bare fungerer – fx når din fugl lander på din arm eller flyver derhen, hvor du har planlagt. At se en vandrefalk dykke med 300 – 400 kilometer i timen i jagt, er et imponerende syn, du aldrig glemmer.

Lær falkonerens arbejde

Håndværket falkejagt

Faget falkejagt på Samsø Efterskole indeholder også den håndværksmæssige side af falkonerens arbejde. Du skal derfor med i læderværkstedet og lære at lave hætter til falkene. Du skal også lære, hvordan pejleudstyret virker og prøve at finde bortfløjne fugle.

Vi skal også se film om falkejagt hjemme hos underviser Louise Vedel. Det er en hyggelig dag, som de fleste elever sjældent glemmer – når der spises småkager og drikkes saftevand i sofaen, mens forskellige film om falkejagt kører på tv’et.

Louise er falkoner og indehaver af Falkecenter Samsø. Louise har stor passion og kærlighed for rovfugle, og hun brænder for at formidle fuglenes imponerende verden.

Falkejagt er et fag i udeskemaet.

Find det hurtigt