Flyvning

Samsø Efterskoles valgfagstyper
Samsø Efterskoles valgfagstyper

At tage flycertifikat...

... er ikke noget man bare lige gør på et weekendkursus, men i faget Flyvning kommer vi omkring i faget, så du vil være godt klædt på, hvis du på et senere tidspunkt vil tage et privatflyvercertifikat eller uddanne sig som erhvervspilot.

Undervisningen giver indsigt i flyvningens univers via teoriundervisning og simulatorflyvning samt besøg i blandt andet Roskilde Lufthavn, hvor vi besøger kontroltårn, brandberedskab, flyværksteder, en flyveskole samt redningshelikopteren, der er placeret i Roskilde.

Undervisningen foregår i klasselokale og ved computer-flysimulatorer samt på Samsø Flyveplads. Består du teori- og flysimulatordelen, får du mulighed for at tage en prøvelektion i en rigtig flyvemaskine sammen med holdets lærer, der er professionel pilot og flyveinstruktør.